I snart to uger har vi passet min venindes kat Gråmis. Det er hyggeligt at prøve at have kat igen, savner indimellem Ronja til hverdag. Især Vilma syns det er hyggeligt. Det første hun siger, når jeg henter hende i vuggestue er: "Skal vi hjem til Gråmis?", og det første hun spørger om om morgenen er, hvor Gråmis er henne.
Det er hyggeligt så længe det varer, men jeg er alligevel glad nok for ikke ar have kat hele tiden med kattebakke der lugter og kattehår over det hele;-). Måske engang hvis vi får os et større sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar