Lilypie Fifth Birthday tickers

Lilypie - Personal pictureLilypie Kids Birthday tickers

Lilypie First Birthday tickers

Lilypie - Personal pictureLilypie Third Birthday tickers

torsdag den 26. juni 2008

Næsten udhvilet...aaah:-)

Første dag efter fødslen, hvor jeg rent faktisk føler mig udhvilet! Havde helt glemt, hvordan det føles...aaaaah, det er jo simpelthen rart. Her går det stadig rigtig godt. Vilma er 13 dage og en rigtig dejlig basse, der begynder at blive lidt rundkindet:-) Hun har været til sin første fest -i mandags var vi til min veninde Lises bachelorfest/Skt. Hans ved Solrød Strand -det klarede hun fint.

Her er lidt stemningbilleder:








fredag den 20. juni 2008

Så blev Vilma en uge...

...og det har da godt nok bare været en følelsesmæssigt fuldstændig fantastisk og turbulent uge. Jeg synes allerede fødslen føles meget langt væk. Heldigvis for artens overlevelse, så glemmer man jo forholdsvist hurtigt, hvor ondt det faktisk gør at føde -jeg kan nu stadig godt huske at det gjorde ubeskriveligt-monster-stjerne ondt(!!!), men jeg kan ikke rigtig længere genkalde mig smerten. Vi nyder bare vores lille vidunderlige datter og føler os som jordens heldigste kartofler, at netop hun skulle havne hos os:´-)
Indtil videre er hun en rigtig nem baby. Vi kan faktisk altid hurtigt finde ud af, hvad hun vil, når hun er utilfreds (der er heller ikke så mange muligheder; mad, mad, tør numse, mad, mad, mad, søvn, mad, mad, maaaaaad nuuuuu, tør numse...osv), så hun græder aldrig længe ad gangen, og det er jo dejligt for et moder-hjerte:-) I går havde vi besøg af sundhedsplejersken. Vilma vejer nu 3,7 kg -dvs. hun har taget knap 300 gr på siden fødslen -det er rigtig godt, og hun ender nok som en stor basse, hvis hun fortsætter med at slubre sådan i sig.
Her er lidt billeder fra de sidste par dage i vores liv, hvor vi bare har været i vores lejlighed og har haft lidt besøg:






søndag den 8. juni 2008

I den "søde" ventetid -aaaargghhh!

Øv øv -nu er jeg altså fem dage over termin, og der er stadig ikke tegn på snarlig fødsel. Jeg har det bedst med at være "i gang" hele tiden, så det bliver mindre tydeligt, at man egentlig bare venter og venter og venter....Jeg gider virkelig ikke sidde og kukkelure i lejligheden, så jeg lokker Alex med på alverdens udflugter -heldigvis har vi bil, så vi har gode muligheder:-)


Her er lidt af hvad vi bruger "overtiden" til:

Brunch ved Bellevue Strand


Besøg hos Alex' ven, Martin, og hans kæreste Clara, der er blevet forældre til Bror for 14 dage siden



På loppemarked med Anja (Alex er i færd med at udvide vores pladesamling)



Afslapning ved Utterslev Mose



Grill-hygge på Islands Brygge


...og meget mere. Åh, vil helst ikke vente mere, føler aldrig, der sker noget -kom nu ud til os!

tirsdag den 3. juni 2008

Tanker på terminsdagen...



Så oprandt den magiske dato som vi har kigget frem til så længe....men desværre er der ikke rigtig tegn på fødsel...Der er kun plukkeveer at mærke, selvom jeg er god til at bilde mig selv ind, at "nu var den da lidt anderledes og gjorde mere ondt", så er og bliver det plukkeveer -so far!
Det er dejligt der er solskin (det må man ikke brokke sig over i dette land), men det er ved at drive mig lidt til vanvid. Jeg har virkelig meget vand i ben og fødder og føler mig meget besværet. Men heldigvis har vi jo lånt min mors bil (tak Mutti!), så jeg kommer da nogenlunde rundt til det, jeg skal/vil. Projektet er afleveret, så nu er jeg faktisk på barsel (tager sygeeksamen til september), men jeg har masser af energi og godt humør, så kommer alligevel rundt til en del og har aftaler hver dag.
Vi var til vores svenske jordemoder for sidste gang i dag. Alt var fint, og hun skønnede lille-bassen til at veje 3300 gram, hvilket jo er en pæn størrelse:-)
Glæder mig monster-bigtime-meget til at føde! Tænk at hun er liiiiiige derinde, og alligevel er hun der ikke rigtigt. Fødslen kan bare komme an. Jeg er faktisk ikke rigtig nervøs for den -jeg er jo også lykkeligt uvidende om, hvor ondt det egentlig gør:-)
Kom nu ud, lille søde pige!



På café med Theresa og Eskil (der opførste sig meget eksemplarisk) -håber vores basse bliver lige så god og nem:-)


Alex laver lampe i mix-stil....