Vilma fik en god ven, der hed Arthur (han boede lige overfor os), og herhjemme snakker hun stadig tit om ham.
Vilma var i vandet en enkelt gang...ingen succes, hun skreg som en stukket gris. Hun kunne bedre lide det opvarmede vand i svømmehallen, som var på campingpladsen.
På vejen hjem kom vi forbi ekkodalen. Vi var de eneste og kunne rigtig råbe til. Bagefter spurgte Vilma: "Hvad sagde stjernerne?". Hun troede det var stjernerne der svarede os:-)