Så blev Vilma en uge...

...og det har da godt nok bare været en følelsesmæssigt fuldstændig fantastisk og turbulent uge. Jeg synes allerede fødslen føles meget langt væk. Heldigvis for artens overlevelse, så glemmer man jo forholdsvist hurtigt, hvor ondt det faktisk gør at føde -jeg kan nu stadig godt huske at det gjorde ubeskriveligt-monster-stjerne ondt(!!!), men jeg kan ikke rigtig længere genkalde mig smerten. Vi nyder bare vores lille vidunderlige datter og føler os som jordens heldigste kartofler, at netop hun skulle havne hos os:´-)
Indtil videre er hun en rigtig nem baby. Vi kan faktisk altid hurtigt finde ud af, hvad hun vil, når hun er utilfreds (der er heller ikke så mange muligheder; mad, mad, tør numse, mad, mad, mad, søvn, mad, mad, maaaaaad nuuuuu, tør numse...osv), så hun græder aldrig længe ad gangen, og det er jo dejligt for et moder-hjerte:-) I går havde vi besøg af sundhedsplejersken. Vilma vejer nu 3,7 kg -dvs. hun har taget knap 300 gr på siden fødslen -det er rigtig godt, og hun ender nok som en stor basse, hvis hun fortsætter med at slubre sådan i sig.
Her er lidt billeder fra de sidste par dage i vores liv, hvor vi bare har været i vores lejlighed og har haft lidt besøg: